Garanti ved køb af pakkerejser i udlandet

Der har tit været fokus på, at hvis man køber sin pakkerejse i Danmark, så er man sikret af Rejsegarantifonden, hvis sælgeren af pakkerejsen går konkurs. Dette er korrekt, men du er også dækket mod konkurs, hvis du køber din pakkerejse i udlandet, så længe der er tale om et EU land. Alle lande inden for EU er forpligtet til at sikre rejsende mod konkurs ved køb af pakkerejser.

Den danske rejsegarantifond dækker dog ikke kun rejser købt i Danmark, men også rejser købt i andre EU lande, så længe at rejsebureauet har et kontor i Danmark.

Køber du din rejse i et andet EU land og har rejsearrangøren ikke kontor i Danmark, er du ikke dækket af de danske regler, men du er stadig dækket af det pågældende lands regler. Disse kan i praksis variere, men du vil under alle omstændigheder være dækket, hvis rejsearrangøren går konkurs, så du vil kunne få dine penge igen og få arrangeret hjemtransport, hvis det er relevant. Spørg din rejsearrangør for de specifikke detaljer angående garantien i det pågældende land.

Bemærk at rejsegarantireglerne, kun dækker pakkerejser. De dækker ikke, hvis du selv køber dine flybilletter og hotelovernatninger separat.

Køb DVD/Blu-ray film i udlandet

Som med mange andre produkter, kan det for det meste betale sig at købe film i udlandet frem for at købe dem herhjemme. De er typisk både billigere og du vil kunne købe dem, før de kommer i de danske butikker. Til gengæld, vil filmene ikke altid have danske undertekster.

Når du køber dvd film eller blu-ray film på Internettet skal du være opmærksom på om de bliver afsendt fra et EU land. Bliver de afsendt udenfor EU skal du nemlig betale diverse told og moms afgifter. Sendes de derimod fra EU, skal du ikke betale noget udover varens pris og den almindelige forsendelse. Hvis du køber film i engelske webshops, er det vigtigt at undersøge om filmene bliver afsendt fra Fastlandet, eller fra de britiske øer i den engelske kanal. De sidstnævnte øer er nemlig ikke medlem af EU, og sendes de herfra, skal du betale told og moms.

Nedenstående finder du to lister over engelske webshops, som sender DVD film og Blu-ray film til Danmark. Samtlige butikker kan anbefales og de overholder alle gældende lovgivning.

Internetbutikker der sælger film i England – uden risiko for told:

Amazon.co.uk

ShopTo.net

Internetbutikker der sælger film i England – med risiko for told:

Play.com

TheHut.com

Køb engelske magasiner/blade

Hvis du vil abonnere på et engelsk magasin, kan det typisk kun betale sig at købe det fra kilden selv. Nogle udenlandske forlag styrer selv deres abonnementsordninger, mens andre er med i større ordninger, som eksempelvis GreatMagazines, hvor du kan købe flere forskellige engelske magasiner.

Hvis du køber enkelte blade eller abonnementer på udenlandske magasiner i Danmark, skal du typisk også betale et gebyr til den danske forhandler, der jo også skal have et overskud. Derfor er det en god ide, at bestille det i udlandet, da dette næsten altid vil være billigere. Du kan du undersøge om Bladkiosken skulle have tilbud på netop det magasin, som du ønsker at abonnere på, da dette engang imellem kan være tilfældet.

Køb bøger i udlandet

Hvis du vil købe engelske bøger på Internettet er der mange penge at spare, hvis du køber dem i udlandet. Dette gælder alle engelske bøger, både skønlitteratur og faglitteratur, som eksempelvis studiebøger.

Både priserne på amerikanske og britiske sider er langt under de danske priser, men da du skal betale told og moms af varer købt uden for EU, vil det typisk kun kunne betale sig at handle inden for EUs grænser. Ved bøger købt i Storbritannien, skal du ligeledes være opmærksom på hvorfra bøgerne bliver sendt. Sendes de f.eks. fra den britiske ø Jersey, kommer der told og moms på, da denne ø netop ikke er en del af EU.

Nedenstående finder du to lister over engelske webshops, som sender engelske bøger til Danmark. Samtlige butikker kan anbefales og de overholder alle gældende lovgivning.

Internetbutikker der sælger bøger i England – uden risiko for told:

Foyles.co.uk

Amazon.co.uk

Blackwell.co.uk

Lonelyplanet.com (Sælger kun Lonely Planet rejsebøger)

Ebookshoppe.com (Sælger engelske e-bøger)

Internetbutikker der sælger bøger i England – med risiko for told:

Play.com

TheHut.com

Køb spil i udlandet

Har du en PlayStation, X-box, Wii eller en pc, som du bruger til at spille på, er der mange penge at spare, hvis du køber dine spil i udlandet. Det bliver mere og mere populært at købe konsolspil og pc-spil i England af den simple grund, at du her kan få de samme spil som herhjemme, til en typisk langt billigere pris.

Som altid, når du køber i engelske webshops, skal du være opmærksom på, hvor internetbutikken er registreret. Køber du et spil til mere end 80 kr, og er butikken registreret uden for EU, kan der nemlig løbe told og moms på, hvis din forsendelse bliver fanget i tolden.

Herunder kan du se to lister over engelske internetbutikker, der alle sælger konsol- og pc-spil. Alle butikkerne følger gældende lovgivning og kan alle anbefales. Butikkerne på den første liste er lokaliseret i England og her kan du købe lige så meget som du vil, uden at der løber ekstra udgifter på. Den anden liste bestå af internetbutikker, hvorfra du risikerer at blive fanget i tolden.

Internetbutikker der sælger spil i England – uden risiko for told:

ShopTo.net

Amazon.co.uk

SimplyGames.com

Gameseek.co.uk

GameStation.co.uk

Game.co.uk

Gamestop.co.uk

Internetbutikker der sælger spil i England – med risiko for told:

Play.com

TheHut.com